Om Poppel’s Substack
Her vil du finde alt fra vores klassiske nyhedsbreve, vores årstidsbreve, der sendes ud fire gange årligt samt nogle nye breve, som vi stille går og samler de første sætninger til. Breve, der er tiltænkt, som små portaler til viden og inspiration. Breve, som måske skaber stof til eftertanke eller giver dig en følelse af at blive set, netop der, hvor du står i dit moderskab.
Vores drøm er, at Poppels univers ikke kun drejer sig om babytøj, men strækker sig langt ind i livet, som både kvinde og mor. Derfor vil vi også invitere kvindelige gæsteskribenter ind, som vi følger, beundrer og bliver inspireret af. Vi tror nemlig på, at vi vokser og udfolder os bedst i fællesskab og at vi kan finde både støtte, inspiration samt læring ved at invitere hinanden ind.
Tak fordi du læser med <3
Hvorfor skal du tilmelde dig som betalende læser?
Du skal tilmelde dig som betalende læser hvis du kan lide det indhold du modtager. Den lille månedlige betaling er din støtte og opbakning til os og vores indhold og giver os mulighed for at prioritere det gode, inspirerende indhold i langt højere grad.
Som betalende læser vil du hver måned modtage en rabatkode, en gave eller lignende som tak for din loyalitet. Det kan f.eks. være en unik rabatkode på Aiayu, Cosilana eller HONEY eller muligheden for at få et gratis produkt med i din næste ordre.

