
FORSKYDNING
Funktionen FORSKYDNING returnerer en matrice af celler, som er forskudt det anførte antal rækker og kolonner fra den anførte basiscelle.
FORSKYDNING(basis; række-forskydning; kolonne-forskydning; rækker; kolonner)
basis: Cellereferencen til den celle, hvorfra forskydningerne måles.
række-forskydning: Antallet af rækker fra startcellen til modtagercellen. række-forskydning er en talværdi. 0 betyder, at modtagercellen er i samme række som basiscellen. Et negativt tal betyder, at modtagercellen er i en række over basiscellen.
kolonne-forskydning: Antallet af rækker fra basiscellen til modtagercellen. kolonne-forskydning er en talværdi. 0 betyder, at modtagercellen er i samme kolonne som basiscellen. Et negativt tal betyder, at modtagercellen er i en kolonne til venstre for basis.
rækker: En valgfri talværdi, der anfører det antal rækker, der skal returneres, startende med forskydningsstedet.
kolonner: En valgfri talværdi, der anfører det antal kolonner, der skal returneres, startende med forskydningsstedet.
Noter
Du kan bruge den eksplicitte skæringspunktsoperator til at tvinge en formel til at returnere en enkelt værdi i stedet for en overløbsmatrice.
Eksempler |
---|
Antag, at du har indtastet 1 i celle D7, 2 i celle D8, 3 i celle D9, 4 i celle E7, 5 i celle E8 og 6 i celle E9. =FORSKYDNING(D7; 0; 0; 3; 1) indtastet i celle B6 returnerer en fejl, fordi de 3 rækker og 1 kolonne, der returneres (samlingen D7:D9), ikke har et enkelt skæringspunkt med B6 (det har intet). =FORSKYDNING(D7; 0; 0; 3; 1) indtastet i celle D4 returnerer en fejl, fordi de 3 rækker og 1 kolonne, der returneres (samlingen D7:D9), ikke har et enkelt skæringspunkt med D4 (det har tre). =FORSKYDNING(D7; 0; 0; 3; 1) indtastet i celle B8 returnerer 2, fordi de 3 rækker og 1 kolonne, der returneres (samlingen D7:D9), har et enkelt skæringspunkt med B8 (celle D8, som indeholder 2). =FORSKYDNING(D7:D9; 0; 1; 3; 1) indtastet i celle B7 returnerer 4, fordi de 3 rækker og 1 kolonne, der returneres (samlingen E7:E9), har et enkelt skæringspunkt med B7 (celle E7, som indeholder 4). De følgende eksempler bruger ikke det celleindhold, der antages i de foregående eksempler. =FORSKYDNING(A1; 5; 5) returnerer værdien i celle F6, fordi det er den celle, der er fem kolonner til højre og fem rækker under celle A1. =FORSKYDNING(G13; 0; -1) returnerer værdien i cellen til venstre for G13, dvs. værdien i F13. =SUM(FORSKYDNING(A7; 2; 3; 5; 5)) returnerer summen af værdierne i celle D9 til H13, de fem rækker og fem kolonner, der starter to rækker til højre for og tre rækker under celle A7. =SUM(FORSKYDNING(INDIREKTE(A1); 0; 0; A2; A3)) returnerer summen af det antal rækker og kolonner, der er anført i henholdsvis A2 og A3, startende fra den basiscelle, der er anført i A1. |